Dagens smiley

: o) Sådan laver min bankrådgiver smiley'er

 :-) Sådan laver min vejleder på uni smiley'er

 :-) Den her går under kategorien voksensmiley, siger flere, jeg har talt med.

:

Dagens mund

I morges spiste jeg en bitter grapefrugt

Dagens sag

Tvangsudvisning af enlig mor med to børn til Afghanistan

af Asylret.dk den 3. maj 2012 

Den 30.4. blev en enlig mor og hendes to sønner på 14 og 16 tvangsudvist til Afghanistan. Asylret blev ringet op kl. 10 af en fuldstændig desperat og fortvivlet mor. På det tidspunkt var tvangsdeportationen i gang. Familien var blevet flyttet fra en anden asyllejr til Sandholmlejren.

Asylret kontaktede Rigspolitiet (NUC), hvor en ansat efter at have hørt de nærmere omstændigheder, gav udtryk for, at det var  forfærdeligt. Det var dog intet at gøre, da Justitsministeriet på baggrund af Flygtningenævnets afgørelse fastholdt, at kvinden og hendes to børn skulle udvises.

Den tvangsudviste kvinde har ingen kontakt med sin mand, der ligesom hendes to ældste sønner på 18 og 20 år forsvandt i Afghanistan efter at Taleban brændte familiens købmandsbutik ned, fordi den ene af ægteparrets ældste sønner var konverteret til kristendommen. Moderen frygter, at de alle er blevet dræbt af Taleban, hvilket hun anser for sandsynligt. Den 50-årige kvinde har intet socialt eller familiært netværk i Afghanistan. Som reelt set enlig kvinde i Afghanistan vil det være umuligt for hende at klare sig som tvangshjemsendt flygtning og forsørge den resterende del af sin familie, de to sønner på 14 og 16. I henhold til ministeriets eget praksisnotat for afghanske statsborgere er kvinden som enlig med børn i en særlig sårbar situation og er dermed omfattet af det såkaldte overlevelseskriterium. På trods af dette valgte justitsministeriet som sagt at tvangsudvise den 50 årige enlige mor og hendes to overlevende børn d. 30.4.  

Enlige kvinders vilkår i Afghanistan

På UNHCRs hjemmeside om Afghanistan fremgår det, at UNHCR den 19.4.valgte at evakuere 15 afghanske flygtninge fra Iran til Slovakiet. Kvinderne, der alle er enker eller fraskilte, er udstødt af det afghanske samfund og var i en meget udsat situation i Iran. UNHCR skønner ikke, at de kan vende tilbage til Afghanistan. Ikke længe efter denne UNHCR redningsaktion for enlige afghanske kvinder vælger det danske Justitsministerium, at udvise endnu en reelt set enlig kvinde til Afghanistan – et land i krig, kaos og opløsning. Med millionvis af hjemvendte og hjemsendte flygtninge, som det afghanske samfund har meget svært ved ar re-integrere, da 40 procent af dem har vanskeligt ved at skaffe sig et udkomme. Blandt de hjemvendte og hjemsendte er enlige kvinders situation særlig vanskelig:  

·         For majoriteten af kvinder er det forbudt at arbejde udenfor hjemmet. Et forbud der fastlægges af mandlige familiemedlemmer, klanledere og religiøse ledere.

·         Kvinders bevægelsesfrihed er alvorligt indskrænket. Og afghanske kvinder og piger lider fortsat under en ekstremt lav social, økonomisk og politisk status.

·         Kronisk fattige kvinder er en af de mest sårbare grupper i Afghanistan.

·         Afghanske kvinder er blandt verdens dårligst stillede grupper målt på indikatorer for menneskelig udvikling.

Asylret mener ikke, at Justitsministeriet har gjort sig bekendt med UNHCRs seneste rapporter og oplysninger om Afghanistan, herunder ”2012 Country Profile for Afghanistan” og  ”Guidelines for Assessing the International Protection Needs of Afghan Asylum-Seekers”, hvorfra ovenstående UNHCR vurderinger stammer. Hvis det var tilfældet, mener vi ikke, at udvisningen d. 30.4. ville have fundet sted.

Hvor stor chance mener Justitsministeriet, at den tvangsudviste, enlige 50 årige kvinde har for at overleve?  Hvordan bedømmer ministeriet hendes mulighed for at kunne forsørge sig selv og sine to tilbageværende børn?

Det er forhold som ministeriet i henhold til internationale konventioner og eget praksisnotat skal tage i betragtning i sager om humanitært ophold og inden de fastslår, at der ikke foreligger nogen udsendelseshindringer for en tvangshjemsendelse, som det hedder. Tvangsudvisningen forleden viser, at d Justitsministeriet forsømmer den del  - og dermed overholder Danmark ikke konventionerne. Når der er vægtige grunde til at antage, at kvinden og hendes to børn ikke vil kunne overleve i Afghanistan, så er det i henhold til gældende internationale bestemmelser i allerhøjeste grad en ”udsendelseshindring.”

Hvor er den politiske forandring?

Danmark tvangsudviser til krig, kaos og sultedød i Afghanistan. Danmark tvangsudviser enlige kvinder til social udstødelse og udnyttelse i Afghanistan. I bedste fald til en kummerlig eksistens uden fremtid, i værste fald til snarlig død. Det gør vi under en regering bestående af S, SF og R. En regering, der har udtalt, at Danmark skal overholde konventionerne. Virkeligheden ser, som tvangsudvisningen d. 30.4. viser, ganske anderledes ud. Asylret kan ikke se forskel på den tidligere og den nuværende regerings udvisningspraksis. Den tidligere regering pralede med sin ringeagt for konventioner og menneskerettigheder. Den nuværende regering går stille med dørene og bekender sig til menneskerettigheder og konventioner, men tilsyneladende kun i teorien. Målt på udvisningspraksis ses der ikke nogen forskel. Denne seneste udvisning til Afghanistan er barbarisk og umenneskelig. Det var udvisningen til Afghanistan af en småbørnsfamilie i dec. 2011 med en svært psykisk syg familiefar også. I lighed med denne sag er kvinden i familien i realiteten at betragte som enlig. Med vores kendskab til de to familiers private omstændigheder og til de generelle forhold i Afghanistan for enlige kvinder skønner Asylret, at ingen af de to familier vil kunne overleve på længere sigt.

Er regeringens flygtninge- og udlændingepolitik blot hemmelig umenneskelig, hvor den tidligere regerings flygtninge- og udlændingepolitik var åbenlyst umenneskelig? Er det den forskel regeringsskiftet har givet os?  

Stop tvangsudvisninger til Afghanistan

De danske myndigheder bør som minimum omgående stoppe udvisningen af enlige kvinder til Afghanistan. Danmark bør ikke udvise enlige kvinde med eller uden med børn til Afghanistan samtidig med at UNHCR evakuerer enlige kvinder med børn til Slovakiet i erkendelse af, at de ikke kan leve i Afghanistan. Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Asylret gør opmærksom påUNHCRs redningsaktion den 19.4. er den seneste af flere lignende evakueringer af enlige kvinder.

Asylret opfordrer til, at regeringen omgående stopper alle tvangsudvisninger til Afghanistan på baggrund af UNHCRs rapporter, den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan og situationen i Afghanistan for hjemvendte flygtninge.

Johanna Haas og Said Parvin

www.asylret.dk

info@asylret.dk

Dagens mail og små tanker

En god ven sender mig den her plakat på mailen. Jeg kan se, at den er sat op rundt omkring på Nørrebro.
Egentligt er jeg uenig. Jeg synes, at selv ubehagelige, vanvittige holdninger som Messerschmidts skal have lov til at blive sagt højt. De skal bare tales imod. Igen og igen. Hele tiden. Det talte jeg med et smukt menneske om i går aftes, da himlen lyste af forår, og troen på alle fine og gode ting kom igen. Det må være noget med den måde tulipantræerne springer ud på. Der er et særlig fint træ ved Kub Nord, hvor knopperne er brydt ud af den pelsede ring, der skal holde dem varme, indtil solen overtager.
Forleden dag købte vi en følsom mimose i botanisk have,  en plante der folder sig sammen, hver gang man rører ved den. Den er nervøs for selv de mest forfinede berøringer.

Dagens titel

Allermest undrer det mig at vi kan glemme.

Den titel kan jeg godt lide. Det er en smuk titel, synes jeg.

Dagens måne

Afstanden til månen er ellispeformet. Zink. Vi arbejdede på den måde. Vi kravlede op på stier af zink. Af celler. Fumlende satte vi dem fast under månen.
Du råbte, du syntes, månen var for tæt på. Men vi svarede, at vi var ligeglade. Måske ville vi have svaret anderledes i dag. Men månens mave var dengang en bug, en fin fornemmelse, som vi følte os frem til med tungen. Dengang var jorden dækket af vulkaner, men det ragede os ærligt talt. Du var en vulkan, men det vidste vi ikke. Så havde vi nok tænkt anderledes om vulkanerne. Vi var omhyggelige, målebåndet var omhyggelig med vise de rigtige streger på de rigtige tidspunkter. Millimeter af ceylon. Ja. Blandt andet. Du sprang. Det var du særlig god til. På den måde kunne nu nemmere røre ved jorden, du var den første, så du fortalte os om dens måde at mærke på.  Iskrystaller! Iskrystaller? Ja, krystaller der samler sig om diamanternes skorpe, sagde du,
Månen lignede springet fra jorden, skrev du.

Jeg tror i det mindste, at vi engang vil blive glade for det, du skrev.




Fra Wikipedia:

Månen er det eneste himmellegeme, som mennesker er rejst til og har landet på. Det første menneskeskabte objekt, som undslap Jordens tyngdekraft og passerede nær Månen, var Sovjetunionens rumsonde Luna 1. Det første kunstige objekt, som ramte Månens overflade var Luna 2, og de første fotografier af den normalt skjulte bagside af Månen blev optaget af Luna 3, alle tre begivenheder i 1959. Den første rumsonde, som foretog en blød landing på Månen var Luna 9, og den første ubemandede sonde, som gik i kredsløb om Månen var Luna 10, begge de sidstnævnte i 1966.^[3] USAs Apollo-program har stået for de eneste bemandede missioner, som har været gennemført indtil nu, idet der blev foretaget seks månelandinger mellem 1969 og 1972. Det første menneske, som satte sin fod på Månen, var Neil Armstrong i 1969. Udforskning af Månen foretaget af mennesker ophørte med afslutningen af Apollo-programmet, men flere lande har offentliggjort mere eller mindre realistiske planer om at sende mennesker til Månen. Blandt andet har Kina annonceret at kinesere vil gå på Månen i år 2024^[4].

Dagens brev

Jeg prøver at forklare, men jeg ved ikke, hvad jeg skal forklare. Det er sent, og snart bliver det sikkert endnu senere, snart kommer du hjem. Jeg får en besked fra dig. Du er på hovedbanen halv fire. Så vil jeg prøve at være på hovedbanen halv fire. I går gled du ned af mine kinder. Jeg kunne ikke styre øjnenes glidende bevægelse, da vi sad dér i sofaen. Modigt. Men jeg var ikke modig. Det er svært at vide, hvornår man kender hinanden.
 Og i dag læser jeg, så læser jeg ikke, så skriver jeg, så jeg skriver ikke.  Jeg finder en bar plet på spisebordet, hvor jeg kan samle bøgerne, jeg sørger for at 'Orlando' ligger øverst, du læste den, efter du var faldet på cykel. Din krop rystede, vente sig, du blev ved med at sove, sove blodet af dine albuer. Hele tiden kiggede jeg hen på dig for at se, om du bevægede dig.

Opvasken har samlet sig på køkkenbordet, tallerknerne, skålen, knivene, så finder jeg en blommesten, det afgnavede røde frugtkød sidder der endnu, smilende. Vinduet taler, det er åbent. Nogen må have åbnet det i morgens, inden de gik, værelserne er tomme nu, de andre værelser. Nu vil jeg skrive til dig.